Kom til at købe lidt stof i "stof og stil" i Sønderborg i går. Havde slæbt min mor og datter med der ud (ja de ville selv... Men undskyld, næste gang skal jeg nok selv køre der ud ;)).
Og det var KUN fordi mine andre stoffer følte sig lidt ensomme (er jeg OVERBEVIST om...)
Min mor mente tilsyneladende også at mine stoffer ville være kede af det uden selskab, for hun puttede også lidt ned i vognen...
(Der var også lidt basisstoffer til lidt festkjoler, dem har jeg ikke lige taget med på billedet og de sorte stoffer gad jeg ikke brede ud ;))
fredag den 15. februar 2013
O som Overbevist om...
torsdag den 14. februar 2013
N som Nikolaj
Her er han min lille store følsomme dreng med de meget brune øjne..
onsdag den 13. februar 2013
M som møg....
Ja det er noget rigtigt møg... I stedet for at sidde med numsen rigtig godt begravet i systolen og sy, har den været plantet foran brændeovnen mens jeg har hæklet "africa flower" (det går ikke så hurtigt...). Jeg var blevet advaret af hæklemor aka Camilla om at man bliver afhængig af lapper, "hej jeg hedder Susanne og er nu (udover sko) også afhængig af LAPPER..."
Suk, men i dag SKAL jeg have syet, så afsted det går ind til syværelset. God dag ;)
tirsdag den 12. februar 2013
L som Lola'erne
Vi har lavet den stiltiende aftale om at hver gang jeg køber et par nye, skal et par gamle ud (så det godt ungernes sko skal skiftes ud i ny og næ, når de er blevet for små, for aftalen lyder jo ikke på hvis sko ;)).
Nå men her er mine absolut babyer inden for mine sko. Dem jeg går og aer lidt på, klapper lidt på og høre hvordan de har sovet i nat....
Mine lola ramona. De er fantastiske at gå i og feste i og bare lege hjemmedirektør i. De er gode at have på til opvaskemaskinetømning, bleskift, en grå og trist dag, når postkassen skal tømmes og når manden min engang imellem byder fruen her på en lille tur ud og spise.
Her er de suk... (Bliver glad af bare at kigge på dem :*)
mandag den 11. februar 2013
K som kreakaosmester
-Krea/hobby ting, kan ikke få nok..
-Kristoffer, den yngste af mine tossede unger...
-Kage, EELSKER det...
-Kliplev, er den by jeg voksede op i og for at det ikke skal være løgn, så hed gaden Klostervang...
-Kaos, sådan ville mange nok betegne vores hjem...
-Kreativ rod, det var det udtryk en af mine veninder så pænt brugte da jeg skulle prøve at bortforklare vores rod
-Kaffe, kommer jeg ALDRIG til at drikke...
-Kjoler er jeg vilde med
-Kravlenisser er fast inventar i december
-Kasser FYLDT med stof har jeg aaalt for mange af, hvis man spørger manden min (det har han ingen forstand på hmfp...)
-..... Ja det var lige det jeg kunne komme i tanke om lige pt. Vil sy videre på lidt Kreationer (der var liiiige et lille k mere) til en af min datters klassekammeraters mor
KÆMPE KRAM
![]() |
| Kristoffer i KoKostume |
søndag den 10. februar 2013
J som jubiii
Jubii så er der vinterferie og ungerne og jeg skal bare dalle rundt i nattøj og sådan riiigtig slappe af med de ting vi gider (manden min har ikke fri fra studiet...) og så skal jeg lige have lavet dagens lap. Den er igang. Denne gang er den ikke fra min lappe bog men derimod fra nettet... Mere om det senere. God søndag
lørdag den 9. februar 2013
I som inspiration
torsdag den 7. februar 2013
H som hjemmedirektør
Sagde sidste år mit job op i bare frustration over at man bare skulle sælge for at sælge. Der var kommet ny direktør i firmaet og selvfølgelig var jeg da med på at der skulle sælges. Men jeg gider ikke konkurrencer blandt de ansatte og salg af bras til ens dejlige faste kunder. Jeg ville ikke sælge for bare at sælge. Da jeg spurgte om jeg ikke bare kunne sælge noget kunden kunne bruge, i stedet for noget pjat, ja så fik jeg det svar:"Kan du ikke lide lugten i bageriet, så kan du bare skride" og efter første dag med tvangssalg og "nu-har-du-solgt-så-meget-bras"skema/streger, kom jeg tudende hjem til manden min, som bare bad mig sige op pronto...
Fandt ud af at jeg kunne få tilskud til pasning af eget barn og så kom Kristoffer hjem til moar og gå. Han var aldrig blevet rigtig glad for vuggestuen (og det var ellers et pragtfuld sted).
Da min opsigelse landede på vores tidligere direktørs bord (han var stadig i firmaet), ja så rullede lavinen. Den nye direktør røg ud med flyvende fart og den gamle røg tilbage på sin post (som han er skabt til, han ville bare lige gerne prøve at koncentrere sig om noget andet end tørre tal). Jeg blev tilbudt mit gamle job, for de havde været RIGTIG glade for mig (lå i top 10 over bedst sælgende i hele kæden og var altså kun deltidsansat). Men nu var alt kørt i stilling med opsigelse af vuggestueplads og ansøgning om "pasning af eget barn", så jeg takkede nej, med fuld opbakning af manden min og en fantastisk veninde, som bare var der, når jeg ville græde snot... Pragtfuld med sådanne mennesker.
Så nu går jeg hjemme og nusser. Hjemmet er ikke mere rent end inden, for det har jeg ikke tid til, vasketøjskurven brækker sig stadig når man åbner det skab det ligger i, men hold da kæft hvor er det dejligt at kunne gøre det hele i ungernes tempo og bare være der for dem. De nyder at moar bare er hjemme, manden min nyder at han nu bare kan være studerende på fuld tid (vi har sparet op til at han kunne studere, så de faste udgifter er der styr på og også de uforudsete) og ikke skal tænke på hvornår ungerne skal bringes og hentes til sport og spejder. At jeg med HÅRD hånd handler ind EN gang i ugen og fikser lidt mad, assisteret af min lille hushjælp... Livet er dejligt og pengene er små, men vi klare os strålende. Fantastisk weekend til alle jer derude.
![]() |
| Nikolaj der giver Kristoffer et ORDENTLIG smækkys |
G som guldfisk
Så i går aftes da familien var kravlet til køjs, så vågnede jeg op og gik i gang...
Her til morgen prøvede min lille husmodel så guldfisken på.
Beklager det lidt ringe billede af modellen forfra, men som jeg skev i "A", så er jeg intet morgenmenneske og mine øje har ikke rigtig lagt mærke til at det ikke blev så godt.
Det er en pige der skal bruge kostumet, så derfor øjnvipper og kyssemund...



