søndag den 27. januar 2013

Her er den: lap nr 3

Nåede det lige... Puha. Meget simpel at lave. Føjede dog en ekstra maske på, for at den ikke blev alt for gnidret. Måtte også trævle op og skifte nål, fordi jeg syntes den blev så tæt. Nå men her er den med de roser som bare skal vaskes, så er de klar

Lap 3

Eller øh den er godt på vej. Brodere nemlig roser til en konfi kjole og de skal godkendes i morgen. Tyyypisk mig, alting i sidste øjeblik....

fredag den 25. januar 2013

Lykken er...

En kasse med mors lynlåse...
Det har sine fordele at have jobbet i en stofbutik + det man har arvet af venlige sjæle.

Udsalg

Jeg var på lidt "udsalg" her i går, eller det vil sige, det er 2 butikker der har ophørsudsalg :(, en leg & lær og kop & kande.
I leg & lær troede jeg lige, jeg var så heldig og fange lidt whiteboard tusser i sorte.... Men da jeg kom hjem og ville prøve de nye vidunderlige tusser til alle vores beskeder og indkøbslister, ja så viste det sig squ at de var : HVIDE... 
"Ahh pis oz" var min første tanke. Pengene liiiige ud af vinduet, øv :(
Nå men mens jeg står og grubler over om jeg skal køre retur over til den lidt småsure ekspedient (jeg turde ikke spørge hende om noget, af frygt for at hun ville bide mig...), kommer jeg til at kigge på vores ovn. Den har sort glasflade... Lige det tusserne var tiltænkt til. Manden min grinede meget af mig og min lille opdagelse, men han må indrømme det er meget praktisk. Ovnen er lige ved siden af køleskabet og vi behøver ikke hænge et whiteboard op som fylder vores i forvejen overfyldte køkken. Det må man da sige er held i uheld. God weekend, vil skrive lidt flere ting på mit nye "whiteboard"/ovn ;)

tirsdag den 22. januar 2013

Lidt fra kreaweekenden

Ej hvor var jeg bare i fantastisk humør og en liiille smule træt da min mand hentede os søndag aften efter at have syet non stop fra fredag aften. Vi levede af pitabrød, cookies, muffins og kanelsnegle. Det var ren råhygge. Det burde indføres ved lov, at mødre får lov til at "krea-tosse-ud" mindst 6 gange i året. Manden min var faktisk også rigtig glad for at have haft ungerne HELT for sig selv, for første gang i maaange år (jeg er vist for meget hjemme altid....) Og ungerne ja de havde squ ikke engang savnet mig, hmfp...
Fik ikke nået så meget, men det er typisk mig. Når der er for meget at vælge imellem, så kan jeg ikke altid beslutte mig...
Nå men her er lidt billeder, der mangler en bluse og og et par leggings, men de ting er allerede i brug

søndag den 20. januar 2013

Lap nr. 2

Her er lap nr. 2, diamond square. De skriver den er "easy", meeeen ja det er nok bare mig efter en dejlig, helt igennem vildt vidunderlig syweekend, der ikke liiiige er så øh frisk :D

torsdag den 17. januar 2013

Kreaweekend

Jeg pakker og pakker (kommer vist nærmest ikke til at sove...) Skal på en hel vidunderlig kreaweekend med en super dejlig veninde. Vi skal sy og sy og syyyy. Vi drager afsted i hendes forældres sommerhus, kun hende og jeg. Ingen mænd eller børn... Har fyldt køleskabet, så mand og børn kan overleve på andet end slik :D.
Og så har jeg haft min blog i et år lige præcis i dag. Vildt, synes ellers kun lige jeg startede for lidt siden... Tiden flyver, puha...
Nå men her er et lille udpluk af det jeg gerne vil nå at sy. Kommer IKKE til at sove ;)

tirsdag den 15. januar 2013

Nederdel

Freja skal til sin bedste venindes 10 års fødselsdag i morgen og jeg har været igang med lidt "London"-tema- nederdel til hende. Håber den bringer lykke.
Freja har i hvertfald godkendt den ;)

lørdag den 12. januar 2013

Smiley

Ha ha så sidder man lidt i sin egen verden og syer dåbskjole, da en KÆMPE smiley kommer ind og siger hej til mig. Skønt når det gamle fastelavnskostume stadig bliver flittigt brugt. Kristoffer er dybt forelsket i Frejas dragt fra sidste år og han kravler i den så snart han kan se sit snit til det...

Lap nr 1

Lap nummer 1 hedder "Picots" og ser sådan her ud. Den er fra bogen "the Granny square book".
Skulle lige greje den sidste omgang og var liiiige ved at give fortabt, men så tog jeg mig sammen og kørte klatten igennem. Min hæklemester kan sikkert godt se de klassiske begynder fejl, men jeg KLAREDE den.... Puha

fredag den 11. januar 2013

Som juleaften

Sådan havde jeg det lidt i dag da posten kom. Mine bøger er ankommet og jeg skal igang med den lille udfordring hende her og jeg har stillet hinanden.
Og Gerties sybog er intet mindre end fantastisk... Kan ikke vente med at prøve nogle af hendes mønstre af, suk hvem der bare havde mere timer i døgnet....

torsdag den 10. januar 2013

Professor Snape

Da jeg fik en lille bøn fra en god vens datter om at lave dragt til en Harry Potter temafest var jeg i den 7 himmel. Jeg er skabs-Harry Potter fan og har læst/hørt de bøger til udødelighed.... Filmene er jeg knap så begejstrede for. Magien er ligesom lidt væk, hvis i forstår hvad jeg mener. Aaaalt for mange ting er undladt eller lavet om... Nå men nok om det. Min vens datter skulle have en professor Snape dragt og jeg har været i gang med at trylle (hø hø...).
Jeg blev også spurgt om jeg kunne lave fordelingshatten. Og det siger man da hellere ikke nej til.
Hatten er lavet i fleece og Snapes jakke og kappe er lavet i lagenlærred (det krøller men det er det billigste).
Måske fastelavnskostumeide til jer derude...

søndag den 6. januar 2013

Naja

Har lavet en lille prøveklud til mine gamle kollegaer i stof 2000. De har ikke den samme sygejst som mig og får aldrig lavet noget nyt til fremvisning i butikken, så jeg har lavet en lille fræk aftale med dem om at sy lidt op i ny og næ.
Nå men der er kommet et nyt mønster som hedder Naja. Jeg har syet den i viskose jersey og den er meget simpel at sy. Jeg har lavet den i en str xs.
En okay model og som sagt simpel at lave.

lørdag den 5. januar 2013

En udfordring mere

Jeg var en tur på saxo.com (faaarligt sted, puha... Og nej dette er ikke et sponsoret indlæg, men de var billigst). Nå men jeg havde forelsket mig lidt i bogen "Gertie's new book for better sewing", så den måtte jeg jo bare ind og bestille. Mens jeg kigger rundt på saxo, kom jeg til at tænke på min veninde som ikke kan leve uden en ny hæklebog i ny og næ. Hun har en bibel som man bare må eje. Så nu er den købt og da jeg sms'ede det til hende, blev vi enige om at lave en ny lap til hver uge og vise den frem på vores blog's. Skal lige siges at hun er en HAJ AF RANG til det gylle og har hæklet så mange lapper, at jeg ikke, tror hun selv har tal på hvor mange det er blevet til gennem hendes hækletid... Men hva', nu har jeg udfordret hende og så må jeg holde ord...
Vi har aftalt at det begynder når min bog dukker op ;)
Kig forbi hendes blog og følg med i hendes lapper, når vi starter...

onsdag den 2. januar 2013

Godt nytår allesammen

Ja så kan vi skrive 2013, lidt vildt... Synes slet slet ikke jeg nåede at lære 2012 at kende, før den var slut. Men når man har det godt, så flyver tiden jo bare afsted.
Nå men jeg er her i 2013 hoppet på en lille syudfordring som Charlotte har fundet på. Hun finder 1 ting eller 2 på pinterest og så går vi bare igang og viser det færdige resultat.
Den 1.udfordring lyder således:
Rens og smør din symaskine.
Nu er min sådan en som ikke er så vild med smørelse (måske overlockeren skulle have en tur også?), så jeg har bare fjernet nullermænd. Det gør jeg MEGET tit, men af en eller anden grund er der ALTID en masse skidt i den.
Min maskine er en Husqvarna Designer SE. Den kan brodere og har så mange sting at jeg ALDRIG nogen sinde kommer til at bruge dem alle, men jeg knus elsker den baby og jeg er IKKE til at holde ud at være sammen med, når der en sjælden gang har været lidt vrøvl med den (det vil manden min gerne skrive under på....)

Her er den, ny pudset og fin (ps: luk venligst jeres øjne for mit øhh.. rod på begge sider, men jeg arbejder bedst når ALTING er liiiige inden for min rækkevide, og det kan faktisk se MEGET værre ud)