fredag den 30. november 2012

Julesok

Så er ungernes julesok hængt op, så må vi bare håbe på at vores husnisse gider putte lidt godter i posen....

torsdag den 29. november 2012

En lille hurtig give away

Ja det er jo ikke sikkert i gider lege med, men vi prøver.
Jeg udlodder nissehuer med navn til ungerne/nevøen/niecen eller bare en selv.
Det eneste du skal gøre er at smide en kommentar med blognavn eller mail, så deltager du med 1 lod. Du behøver ikke være fast læser, men det ville da være dejligt.
Man vælger selv hvilken farve tråd navnene skal skrives med. Vinderen trækkes den 6.december

Vinderen/vinderne er fundet

Jahhh jeg vandt

Jeg vandt, jeg vandt, jeg vaaaandt hos hedestuff. Tjek hendes blog ud, der er så mange super fine dejlige idéer. Glæder mig til at se godterne ;)

torsdag den 22. november 2012

Lidt nyt

Så har symaskinen igen brummet i det lille hjem.
En mei tai som svigerinden havde bestilt til en fra hendes mødregruppe og et håndklæde med navn og hat til hendes niece. Og endnu et håndklæde med navn og gavepose til en dejlig veninde som var så glad for hendes, at hun gerne ville bestille en til et nyt lille medlem af deres familie

søndag den 11. november 2012

Nu det jul igen...

Så har jeg skudt julesyningen igang. Mine gamle kollegaer fra Stof2000 har "plaget" om nissehuer. Vi havde alle en sidste år, men da arbejdede de her tøser der ikke lige, så jeg måtte jo igang...
Og en fra strikkeklubben ville så gerne have en monster lang julesok formet som en damesko og der skulle være mange farver. Den har bare været super sjov at lave. Og når jeg nu alligevel var igang med nissehuerne, ja så kunne jeg jo passende lige lave en til de sidste to fra strikkeklubbens dejlige unger. Alle de andre medlemmers unger har. Sidste år gik jeg nemlig besærk i nissehuer. Lavede over 60 stk. Det var så nem en værtindegave eller også fik man bare en fordi... Elsker nemlig at glæde andre med hjemmesyet, når jeg ved modtageren bliver glad for det.
Og som rosinen i pølseenden, fik jeg lavet en lille stak marsvinehuler. Lavede en til vores egne og den var der en der så og bestilte lige 6 stk!!!






fredag den 9. november 2012

Nederdel af leo

Fik lyst til i går aftes (meget sent, det er der jeg først bliver aktiv...) at sy en nederdel til Freja. Det er en kopi af en hun på et tidspunkt har arvet. Den er hun meget glad for, men det er jo ikke nok med en, når  man nu er kjole/nederdelspige. Jeg har desuden også gjort den lidt længere og med lidt mere vidde i.
Den gamle hun har er ren sort og det er sååå kedeligt, så jeg fandt lidt leo stof frem fra stof 2000 og syede den på kort tid. Det bliver ikke sidste gang. Nem at gå til og ser ud af en masse. Genialt...
Behøver jeg at sige at pigebarnet blev glad... Hun knus EELSKER den.



onsdag den 7. november 2012

Uh gad jeg også godt at vinde

det her og det her. To helt vildt dejlige gaver. Den ene luner og den anden får min kreative hjernehalvdel til at slå kolbøtter...
Tjek dem ud

søndag den 4. november 2012

Neon

Ej kom altså til at købe neon farvet skråbånd til den sølle pris af 5,95 pr. m. Det var jo ikke til at stå for....
Det er "Stof og deko" i Varde der lige havde fået det hjem. En kæmpe stor lækker butik, som jeg er begyndt at svinge lidt mere forbi, nu hvor jeg ikke længere arbejder i stof2000.
Der røg også lige lidt knapper og et stk. uldent nederdelestof med i posen...


fredag den 2. november 2012

Dead man walking

Nikolajs halloween tøj... Blusen kan han bruge senere. Synes faktisk den er blevet lidt cool. Masken er lavet af fleece og fri fantasi. Den blev lidt for stor, men hva filen, det går jo altsammen. Han var godt tilfreds...
Ps det skal forstille en orm der er ved at kravle ud af munden på ham



torsdag den 1. november 2012

Lidt mere guf

Mmmm så kom mit strikkekit fra Spindelvæven. Så blusen på kreativ messe, men ville gerne have haft den i nogle andre farver. Blev enige med mig selv om (efter at have regnet lidt på det), at det blev for dyrt selv at vælge farver. Så jeg bestilte den i oliven m.aubergine. Det er faktisk en rigtig fin farve. Glæder mig til at komme igang med den (når nogle af de andre projekter er færdige).
Åh suk så mange ideer, så lidt tid. Kom nemlig også til at købe 100 blomster i hækling og strik på messen. Der var et tilbud jeg ikke kunne sige nej til....