onsdag den 13. februar 2013

M som møg....

Ja det er noget rigtigt møg... I stedet for at sidde med numsen rigtig godt begravet i systolen og sy, har den været plantet foran brændeovnen mens jeg har hæklet "africa flower" (det går ikke så hurtigt...). Jeg var blevet advaret af hæklemor aka Camilla om at man bliver afhængig af lapper, "hej jeg hedder Susanne og er nu (udover sko) også afhængig af LAPPER..."
Suk, men i dag SKAL jeg have syet, så afsted det går ind til syværelset. God dag ;)

tirsdag den 12. februar 2013

L som Lola'erne

Dem der kender mig ved jeg har en øhh ja hvad kan man sige, en lille ting for sko:"Hej jeg hedder Susanne og jeg har aaalt for mange sko" i hvertfald hvis man spørger manden min... Efter hans overbevisning behøver man KUN 3 par og alt andet bør ryge ud...hmfp
Vi har lavet den stiltiende aftale om at hver gang jeg køber et par nye, skal et par gamle ud (så det godt ungernes sko skal skiftes ud i ny og næ, når de er blevet for små, for aftalen lyder jo ikke på hvis sko ;)).
Nå men her er mine absolut babyer inden for mine sko. Dem jeg går og aer lidt på, klapper lidt på og høre hvordan de har sovet i nat....
Mine lola ramona. De er fantastiske at gå i og feste i og bare lege hjemmedirektør i. De er gode at have på til opvaskemaskinetømning, bleskift, en grå og trist dag, når postkassen skal tømmes og når manden min engang imellem byder fruen her på en lille tur ud og spise.
Her er de suk... (Bliver glad af bare at kigge på dem :*)

mandag den 11. februar 2013

K som kreakaosmester

Jeg er VILD  med K.
-Krea/hobby ting, kan ikke få nok..
-Kristoffer, den yngste af mine tossede unger...
-Kage, EELSKER det...
-Kliplev, er den by jeg voksede op i og for at det ikke skal være løgn, så hed gaden Klostervang...
-Kaos, sådan ville mange nok betegne vores hjem...
-Kreativ rod, det var det udtryk en af mine veninder så pænt brugte da jeg skulle prøve at bortforklare vores rod
-Kaffe, kommer jeg ALDRIG til at drikke...
-Kjoler er jeg vilde med
-Kravlenisser er fast inventar i december
-Kasser FYLDT med stof har jeg aaalt for mange af, hvis man spørger manden min (det har han ingen forstand på hmfp...)
-..... Ja det var lige det jeg kunne komme i tanke om lige pt. Vil sy videre på lidt Kreationer (der var liiiige et lille k mere) til en af min datters klassekammeraters mor
KÆMPE KRAM
Kristoffer i KoKostume

søndag den 10. februar 2013

Lap nr 5

Er forelsket... Africa flower. Hæklet efter denne opskrift.... Må ha lavet FLERE....

J som jubiii


Jubii så er der vinterferie og ungerne og jeg skal bare dalle rundt i nattøj og sådan riiigtig slappe af med de ting vi gider (manden min har ikke fri fra studiet...) og så skal jeg lige have lavet dagens lap. Den er igang. Denne gang er den ikke fra min lappe bog men derimod fra nettet... Mere om det senere. God søndag

lørdag den 9. februar 2013

I som inspiration

Jeg finder utroligt meget inspiration rundt omkring mig i min lille hverdag. Da jeg arbejdede i Stof 2000, var det de altid søde kunder som man lod sig inspirere af. Nu er det meget nettet, andre blogs, pinterest og de ting jeg omgiver mig med (rod ville nogen kalde det, men jeg kalder det øøøh kreativ rod). Ved snart ikke hvor mange foldekasser jeg har til at stå med stof, fordi man liiiige har ladet sig inspirere af en eller anden farve, en bestemt kombination eller et bestemt mønster. Det kan også være veninderne som har en lille ting. Min hjerne kører 24/7... Noget værre noget... Lidt billeder af mit krea-rod (skal nok skåne jer for det værste ;)...)

torsdag den 7. februar 2013

H som hjemmedirektør

Ja det er min titel lige pt og HOLD DA OP hvor jeg nyder det...
Sagde sidste år mit job op i bare frustration over at man bare skulle sælge for at sælge. Der var kommet ny direktør i firmaet og selvfølgelig var jeg da med på at der skulle sælges. Men jeg gider ikke konkurrencer blandt de ansatte og salg af bras til ens dejlige faste kunder. Jeg ville ikke sælge for bare at sælge. Da jeg spurgte om jeg ikke bare kunne sælge noget kunden kunne bruge, i stedet for noget pjat, ja så fik jeg det svar:"Kan du ikke lide lugten i bageriet, så kan du bare skride" og efter første dag med tvangssalg og "nu-har-du-solgt-så-meget-bras"skema/streger, kom jeg tudende hjem til manden min, som bare bad mig sige op pronto...
Fandt ud af at jeg kunne få tilskud til pasning af eget barn og så kom Kristoffer hjem til moar og gå. Han var aldrig blevet rigtig glad for vuggestuen (og det var ellers et pragtfuld sted).
Da min opsigelse landede på vores tidligere direktørs bord (han var stadig i firmaet), ja så rullede lavinen. Den nye direktør røg ud med flyvende fart og den gamle røg tilbage på sin post (som han er skabt til, han ville bare lige gerne prøve at koncentrere sig om noget andet end tørre tal). Jeg blev tilbudt mit gamle job, for de havde været RIGTIG glade for mig (lå i top 10 over bedst sælgende i hele kæden og var altså kun deltidsansat). Men nu var alt kørt i stilling med opsigelse af vuggestueplads og ansøgning om "pasning af eget barn", så jeg takkede nej, med fuld opbakning af manden min og en fantastisk veninde, som bare var der, når jeg ville græde snot... Pragtfuld med sådanne mennesker.
Så nu går jeg hjemme og nusser. Hjemmet er ikke mere rent end inden, for det har jeg ikke tid til, vasketøjskurven brækker sig stadig når man åbner det skab det ligger i, men hold da kæft hvor er det dejligt at kunne gøre det hele i ungernes tempo og bare være der for dem. De nyder at moar bare er hjemme, manden min nyder at han nu bare kan være studerende på fuld tid (vi har sparet op til at han kunne studere, så de faste udgifter er der styr på og også de uforudsete) og ikke skal tænke på hvornår ungerne skal bringes og hentes til sport og spejder. At jeg med HÅRD hånd handler ind EN gang i ugen og fikser lidt mad, assisteret af min lille hushjælp... Livet er dejligt og pengene er små, men vi klare os strålende. Fantastisk weekend til alle jer derude.
Nikolaj der giver Kristoffer et ORDENTLIG smækkys

G som guldfisk

Tirsdag aften i strikkeklubben var der en der lige manglede et lille fastelavnskostume og det sagde jeg straks ja til.
Så i går aftes da familien var kravlet til køjs, så vågnede jeg op og gik i gang...
Her til morgen prøvede min lille husmodel så guldfisken på.
Beklager det lidt ringe billede af modellen forfra, men som jeg skev i "A", så er jeg intet morgenmenneske og mine øje har ikke rigtig lagt mærke til at det ikke blev så godt.
Det er en pige der skal bruge kostumet, så derfor øjnvipper og kyssemund...


onsdag den 6. februar 2013

Fastelavn er mit navn...

Dagens bogstave er F for fastelavn...






Freja ville være pizza, Nikolaj som hammerhaj og Kristoffer som smileyen fra sidste år (den har han fået lov til at låne fra Freja). Der er også en FRØ. Et kostume jeg har lavet til noget familie, Kristoffer var lige model...

tirsdag den 5. februar 2013

E som ELENDIG....

Jeg er komplet ELENDIG til at få syet noget i GOD tid. Sidder ALTID i sidste øjeblik og syr de sidste sting, (men på den anden side ELSKER jeg at nusse lige til det sidste). Freja og Kristoffers fastelavnskostumer er klar, men mangler stadig Nikolajs og og og... Det skal være klar til i morgen... Så nu vil Kristoffer og jeg ud og købe stof til en haj...