fredag den 11. januar 2013

Som juleaften

Sådan havde jeg det lidt i dag da posten kom. Mine bøger er ankommet og jeg skal igang med den lille udfordring hende her og jeg har stillet hinanden.
Og Gerties sybog er intet mindre end fantastisk... Kan ikke vente med at prøve nogle af hendes mønstre af, suk hvem der bare havde mere timer i døgnet....

torsdag den 10. januar 2013

Professor Snape

Da jeg fik en lille bøn fra en god vens datter om at lave dragt til en Harry Potter temafest var jeg i den 7 himmel. Jeg er skabs-Harry Potter fan og har læst/hørt de bøger til udødelighed.... Filmene er jeg knap så begejstrede for. Magien er ligesom lidt væk, hvis i forstår hvad jeg mener. Aaaalt for mange ting er undladt eller lavet om... Nå men nok om det. Min vens datter skulle have en professor Snape dragt og jeg har været i gang med at trylle (hø hø...).
Jeg blev også spurgt om jeg kunne lave fordelingshatten. Og det siger man da hellere ikke nej til.
Hatten er lavet i fleece og Snapes jakke og kappe er lavet i lagenlærred (det krøller men det er det billigste).
Måske fastelavnskostumeide til jer derude...

søndag den 6. januar 2013

Naja

Har lavet en lille prøveklud til mine gamle kollegaer i stof 2000. De har ikke den samme sygejst som mig og får aldrig lavet noget nyt til fremvisning i butikken, så jeg har lavet en lille fræk aftale med dem om at sy lidt op i ny og næ.
Nå men der er kommet et nyt mønster som hedder Naja. Jeg har syet den i viskose jersey og den er meget simpel at sy. Jeg har lavet den i en str xs.
En okay model og som sagt simpel at lave.

lørdag den 5. januar 2013

En udfordring mere

Jeg var en tur på saxo.com (faaarligt sted, puha... Og nej dette er ikke et sponsoret indlæg, men de var billigst). Nå men jeg havde forelsket mig lidt i bogen "Gertie's new book for better sewing", så den måtte jeg jo bare ind og bestille. Mens jeg kigger rundt på saxo, kom jeg til at tænke på min veninde som ikke kan leve uden en ny hæklebog i ny og næ. Hun har en bibel som man bare må eje. Så nu er den købt og da jeg sms'ede det til hende, blev vi enige om at lave en ny lap til hver uge og vise den frem på vores blog's. Skal lige siges at hun er en HAJ AF RANG til det gylle og har hæklet så mange lapper, at jeg ikke, tror hun selv har tal på hvor mange det er blevet til gennem hendes hækletid... Men hva', nu har jeg udfordret hende og så må jeg holde ord...
Vi har aftalt at det begynder når min bog dukker op ;)
Kig forbi hendes blog og følg med i hendes lapper, når vi starter...

onsdag den 2. januar 2013

Godt nytår allesammen

Ja så kan vi skrive 2013, lidt vildt... Synes slet slet ikke jeg nåede at lære 2012 at kende, før den var slut. Men når man har det godt, så flyver tiden jo bare afsted.
Nå men jeg er her i 2013 hoppet på en lille syudfordring som Charlotte har fundet på. Hun finder 1 ting eller 2 på pinterest og så går vi bare igang og viser det færdige resultat.
Den 1.udfordring lyder således:
Rens og smør din symaskine.
Nu er min sådan en som ikke er så vild med smørelse (måske overlockeren skulle have en tur også?), så jeg har bare fjernet nullermænd. Det gør jeg MEGET tit, men af en eller anden grund er der ALTID en masse skidt i den.
Min maskine er en Husqvarna Designer SE. Den kan brodere og har så mange sting at jeg ALDRIG nogen sinde kommer til at bruge dem alle, men jeg knus elsker den baby og jeg er IKKE til at holde ud at være sammen med, når der en sjælden gang har været lidt vrøvl med den (det vil manden min gerne skrive under på....)

Her er den, ny pudset og fin (ps: luk venligst jeres øjne for mit øhh.. rod på begge sider, men jeg arbejder bedst når ALTING er liiiige inden for min rækkevide, og det kan faktisk se MEGET værre ud)

søndag den 23. december 2012

Julegaver del 2

Ja det blev ikke til så mange flere julegaver, men både Freja og Kristoffer manglede tøj til rundt om træet i morgen aften. Nikolajs sæt blev lavet sidste år. Han har ALTID grønlandsk national dragt på: hvid anorak og sorte bukser (min mand er halvt grønlænder). Til næste år skal Kristoffer nok også ha' en anorak på, men i år bliver det bare hvid bluse og nålestribede bukser.
God jul og godt nytår alle sammen

lørdag den 22. december 2012

Lidt mere afsløring af julegaver del 1

Tøj til min mor (t-shirts), søn (bukser) og datter (toppe)...
Derudover har jeg lavet lidt leggings til datterens veninde, bukser til sønnens kammerat og 2 stk julemandssække med navn til 2 pragtfulde familier, som også gerne ville være sikker på at julemanden kunne finde dem d. 24.
Og og og jeg er ikke færdig endnu, godt der er lidt flere nætter tilbage ;)

mandag den 17. december 2012

Hund, marsvin og hamster huler

Ja så er der lige lavet lidt mere huler. Hundehulen er desværre ikke stiv nok, men jeg ELSKER de frække farver. Tror måske jeg bliver nød til at fikse mig en jakke i de farver...

søndag den 16. december 2012

Julegaver

Så er der lavet lidt julegaver af den hjemmesyede slags til nevøen, niecen og yngstemanden herhjemme... Dejlige velour og babyfløjl bukser.
Er også i gang med de bløde pakker til ældstemanden her på matriklen. Han trænger VILDT meget til bukser. Dem får i at se, når de er færdige. De er med neon gul detaljer. Manden min mente i første omgang, at det var for tøset, men da der kom baglommer på, måtte han erkende at de godt lige kunne skralde an til en knægt...

onsdag den 12. december 2012

Ahhh

Kan hermed konstatere at oliesmurte rugbrødsforme ikke slipper særlig godt!!!! I hvertfald ikke en gammel aluminiumsform.
Den nye med slip let klarer det fint...
Note til mig selv: ønsk dig en ny form....